Jeg var om ikke andet godt underholdt af historien. Alle slutningerne var ret underholdende, og de har alle et sjovt lille tvist, men måske var flere af slutningerne lidt for ens. Jeg kunne godt lide, at du brugte tekst til tale, men jeg tror, jeg ville havde fortrukket stemmen Mads (Lars Thiesgaard). Og så syndes jeg det havde været endnu sjovere hvis du måske selv havde lagt stemme til spillet. Men okay det er noget mere tidskrævende, og der et de færreste der kan lide at høre deres egen stemme.
Sjovt nok, så har vi begge to fået lidt den samme ide til jammen. Godt nok er historierne meget forskellige, og jeg har selv valgt at lægge stemme til mit spil. Og med alt den tid som jeg endte med at bruge på at lægge stemme til spillet, så forstår jeg godt du i stedet brugte tekst til tale. Og jeg burde være klogere, da jeg har gjort det en del gange før, men hverken klog eller klogere er åbenbart noget der ligger til mig.
Men om ikke andet tak for at du har lavet og delt spillet med os.
I øvrigt spurte jeg Fjolle, om jeg skulle skrive til dig, og han sagde "Drop det og gå i seng". Jeg fulgte ikke hans råd. Så jeg er åbenbart en VOVehals og gjorde det alligevel. Håber ikke det kommer til at bide mig i halen.