Hej Joakim og Mette
Syntes det er et rigtig fedt initiativ i gør, at forklare en anden virkelighed igennem spil.
Jeg lider selv af paranoid skizofreni, og det har jeg gjort i mange år efterhånden. Kan genkende mange af de ting der sker i spillet, og det har nok også været en lille udfordring for jer, at få alt det der sker med en personligt, fortalt på en let måde, som folk kan forstå.
Jeg sad og tænkte på hvordan man kunne videregive budskabet på andre måder. Samtidig med at mens jeg spillede spillet, følte jeg mig meget tom.
Skizofreni er enormt individuelt, men for rigtig mange, rammer det jo også hørelsen, og udformer sig især i ens tanker. Og så tænkte jeg, kunne det ikke være fedt, hvis der kørte et lydspor ved siden af, imens man spillede. Som kunne fortælle en historie. Ikke bare stemmer der kører, men personens egne oplevelser og tanker, af både det der sker lige nu, men også personens måde at håndterer situationen på.
Egentligt bare at være inde i hovedet på personen, igennem et lydspor i spillet. Har set et par illustrationer af skizofreni, og det de har haft tilfældes er at det bliver meget simpelt, omkring især stemmerne osv. Det handler jo om så meget mere end bare stemmer der nedgøre ens person. For en del der har skizofreni, kan det også handle om falske relationer og samtaler, i hovedet. Positivt som Negativt.
Ihvertfald kunne det gøre det lettere at få budskabet ud, gøre spille oplevelsen rigere, uden at det kræver for meget arbejde.
Ville egentligt bare give et lille tip, og sige mange tak, for at bruge jeres tid på at gøre op med nogle af de misforståelser der er omkring psykisk sygdom. Awesome (((: